Bolignettet består af to dele:

  1. Et traditionelt antenneanlæg baseret på coax-kabler, der forsyner lejlighederne med TV-radiosignaler. Dette erstattes i april-maj 2018 af et stikledningsanlæg, der gør det muligt for beboerne at tegne abonnement på tv-leverancen på individuel basis. 
  2. Et IT-netværk, der forsyner lejlighederne med hurtigt internet op til 1 Gbit/s - og hastigheden er den samme, uanset om du henter eller sender data.

En grundpakke fra YouSee bestilles/afbestilles ved at sende en e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. En bestilling/afbestilling modtaget senest den 15. i en måned får effekt var førstkommende månedsskifte. Grundpakken skal bestilles og afregnes gennem Bolignettet, mens  yderligere kanaler mv. skal bestilles og afregnes direkte hos YouSee.

Bolignettets IT-netværk består af en fiber-backbone mellem de 12 blokke i Blommevangen og Pærevangen. Fra et punkt i hver blok er der ført et PDS-kabel til den enkelte lejlighed. Bestilling af internet foregår direkte hos vores leverandør, Dansk Kabel-TV.

For at få din computer eller router på internettet skal du blot slutte den til stikket i væggen. Har du købt ip-telefoni, skal du bruge den NT-boks, der hører til lejligheden. Boksen konverterer ip-telefonien til analoge signaler, så almindelige analoge eller trådløse telefoner kan bruges. Bolignettet er koblet op til vores operatør, Dansk Kabel-TV, via en fiber-forbindelse.