Udskriv

Paraboler skal placeres under rækværkshøjde.

 

Bestyrelserne for Ejerforeningen Frugtvangen og Bolignet Frugtvangen har udarbejdet en anvisning for opsætning af paraboler, der foreskriver at alle paraboler i Blommevangen og Pærevangen skal opsættes på en måde, så de ikke er til gene for andre beboere i bebyggelsen (se den fulde ordlyd af anvisningen nedenfor).

Såfremt du ikke følger bestyrelsens anvisning. vil flytning/nedtagning af din parabol blive søgt gennemført med retslige midler og for din regning.

 

Anvisning for opsætning af udvendige antenner/paraboler

Der må kun opsættes udvendige antenner eller paraboler, hvis et tilfredsstillende signal ikke kan opnås med en indvendig antenne.

 

Ved opsætning af udvendige antenner/paraboler skal følgende anvisning følges:

Antenner/paraboler skal opsættes inde på egen altan/terrasse under rækværkshøjde og i øvrigt på en måde, så de ikke er synlige fra gadeplan. Paraboler må ikke have en diameter på over 70 cm, og de skal være uden tekst og symboler og holdes i en lys grå farve, så de falder i med bebyggelsens betonflader.

 

Baggrund

Der er tinglyst en servitut på bebyggelsen, der forbyder opsætning af antenner og paraboler. 

Da denne servitut karambolerer med en paragraf i menneskerettighederne om informationsfrihed, har bestyrelsen tidligere ikke fundet det muligt at håndhæve et totalt forbud. Bestyrelsen er imidlertid blevet bekendt med, at der er domspraksis for, at et boligselskab kan anvise beboerne, hvor og hvordan de må opsætte pa-raboler.

 

På den baggrund har bestyrelsen foranlediget, at antennetekniker har foretaget målinger, der skulle vise, om det er muligt at opsætte paraboler på en måde, så de ikke rager op over rækværket på terrasserne og dermed ikke er synlige fra gadeplan. Der er foretaget målinger på såvel de sydvest-vendte terrasser som på de smalle altaner mod nordøst.

 

Teknikerens konklusion lyder ordret:

”Alle foretagne målinger er optimale for modtagelse af digital satellit TV, selv under dårlige vejrforhold, hvorfor der ikke behøves opsætning af større parabol, eller montering af denne over eller udenfor rækvær-ket.” 

 

BEMÆRK at nedtagning og genopsætning af parabol, i forbindelse med bygningrenoveringer eller lignende, er for egen regning.