Central beliggenhed

Smørum er et lille, overskueligt samfund, hvor det meste er inden for gå- og cykleafstand. Trafikken er bevidst adskilt, så du kan færdes til fods eller på cykel uden at komme i nærheden af den kørende trafik.

Skole og daginstitution

Nærmeste skole er Balsmoseskolen, der ligger i Æblevangen. Her findes også SFO’en Mosehuset. I Jordbærvangen finder du den nærmeste børnehave. Æblevangen og Jordbærvangen ligger umiddelbart på den anden side af Frugtvangen.

Daglige indkøb

De daglige indkøb kan nemt klares i enten Smørum Centeret eller i Måløv. Begge steder ligger mindre end en kilometer fra Frugtvangen.

Bibliotek

Biblioteket i Kulturhuset ligger ved siden af Smørum Centeret og i Måløv ved Netto.

Idrætshal

Ved Smørum Centeret findes tennisbaner, fodboldbaner og to idrætshaller, blot en kilometer fra Frugtvangen.

Golf

Smørum Golfcenter findes umiddelbart bag idrætsanlægget, dog med indkørsel fra Skebjergvej ved Kraftvarmeværket.

Sidst opdateret 4. marts 2024 af michael.sonne